Lingeri er sart og fremstillet med omhu af fine mikrofibre, blød blonde og andre delikate materialer. Behandl derfor dit lingeri med den samme kærlighed og omtanke, som vi lægger i at fremstille det.
BH'er skal altid håndvaskes og må ikke vaskes i vaskemaskinen. Vask din BH forsigtigt i hånden, og lad den hænge eller ligge fladt til tørre efter vask.
Trusser kan vaskes i vaskemaskinen. Vask dem på et skåneprogram ved maks. 30 °C, og brug altid en vaskepose. Lad dem hænge eller ligge fladt til tørre efter vask.
Brug ikke vaskemiddel, der indeholder blegemiddel, da det kan påvirke farverne og materialerne i dit lingeri. Mere vaskemiddel gør ikke tøjet renere, så brug altid den anbefalede mængde.
Vask altid lingeri sammen med lignende farver, og bland aldrig lyse farver med mørke eller stærke farver. Du behøver ikke vaske din BH efter hver brug. Vi anbefaler, at du vasker den cirka efter hver fjerde brug, afhængigt af hvor meget den har været brugt.